torsdag, november 20, 2014

intet er så galt, at det ikke er godt for noget

Billede fra min instagram

Jeg fik jo ikke nogen praktikplads i første omgang, og var meget ked af det over det. Men gode nyheder. Jeg har fået en drømmepraktikplads på Crane.tv i London, hvor jeg flytter hen fra februar og seks måneder frem. Jeg glæder mig så meget til at starte det eventyr. Det giver så god mening for mig i mit liv lige nu, og jeg kunne ikke være mere lykkelig!

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr

lørdag, november 08, 2014

lørdag

Med beret fra Tiger (95 % uld), striber fra Muji og brandvarm kaffe. 

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr

fredag, november 07, 2014

filmland #22: mig og min far - hvem fanden gider klappe? af kathrine ravn kruse


Pressemateriale fra made in copenhagen

Det her er en dokumentar. Lavet af Kathrine - eller Thrine, som hendes far kalder hende i filmen. Kathrine beslutter sig for, at dokumentere hendes forhold til sin far - eller rettere det nye forhold hun vil skabe til ham. Faren har nemlig levet et liv hvor alkohol blev drukket mere end vand. Men en dag vælger han med Kathrines overtalelse og støtte at ændre sit liv. Han kommer på antabus.

Noget dokumentarer kan og gør, er at tage sig tid til at skildre verden, som den rent faktisk er. Og Kathrine Ravn Kruse's dokumentar er ingen undtagelse. I hvert fald skildrer den hendes verden. Der er en fantastisk fremdrift i filmen. Kathrine spørger i begyndelse af filmen sin far, hvad han gerne vil have, at folk skal se i filmen. Han svarer, at han gerne vil have de ser ham jogge og i et ryddeligt hjem. Det betyder, at der bliver åbnet op for, at det her er et fællesprojekt - at det ikke bare er Kathrines vision for en film, men også farens.

Palle, som faren hedder, er en karakter, man nok har mødt et par gange i sit liv. Den type der snakker til fremmede i parken, fyrer jokes af højlydt og ofte har en flaske øl i hånden. En type som jeg har tænkt over alt for sjældent, når jeg har stødt på disse mennesker på min vej. Det hjælper filmen her mig i hvert fald om at forstå. For alle mennesker har en historie, er fyldt med følelser, har relationer og oplevelser i bagagen. Det viser Palle eksemplarisk.
Selvom man bliver irriteret på ham, når han er fuld og ikke lytter til sin datters triste beretninger om sin barndom, kan man ikke lade være med at holde af ham. For jeg ser ham prøve. Jeg føler hans frustration over, at hans datter altid er bekymret for, om han mon er begyndt at drikke igen. Jeg skal ikke kunne sige, om han rent faktisk holder sig ædru, men det viser en sårbarhed udover det sædvanelige, når han føler at end ikke, sin egen datter stoler på ham.

Men netop fordi jeg sympatiserer med faren, ville jeg også ønske, at jeg fik noget mere af vide om ham. Hvordan han tror, han er endt, hvor han er. Jeg ville gerne have hørt flere overvejelser og refleksioner fra hans side af.

Filmen er jo lavet af datteren selv, og dette faktum bliver tydeliggjort var starten af, hvor hun italesætter at hun laver en film om ham, overfor ham. Det er for mig som seer utrolig rart, da jeg ikke føler, at nogen prøver at bilde mig noget ind, der ikke passer - det gør at jeg er klar over, at det er hendes film. Altså hendes version af en virkelighed. Og hun gør det godt. Den er filmet smadderfint, hun er modig for at stille spørgsmålstegn ved sin fars opførsel. Filmen foregår i et stille tempo, hvor der bliver taget sig god til, at tage forskellige emner op. For der er ingen grund til at skynde på tingene - hverken filmen eller farens udvikling.

Filmen er dyster og hård, men fyldt til randen med kærlighed og håb. En melankolsk feel-good-film. Dokumentarer er fantastiske, fordi de kan være med til at bekræfte virkelige liv, der gør at vi bedre kan forstå de rum vi bevæger os i, som mennesker. Så næste gang jeg ser en højtråbende mand med en øl i hånden, vil jeg tænke på Palle.

4/5

Filmen får premiere på søndag i Grand Teateret. Den kan desuden fanges flere andre biografer under CPH:DOX

Jeg har fået tildelt en pressevisning af MICHAU+. Alle meninger er mine egne, og jeg er ikke blevet sponsoreret for at skrive det her. 

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr

mandag, november 03, 2014

uniform nr. 15

strik cos jeans acne støvler horze

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr

lørdag, november 01, 2014

fire fra oktober

 Første stop: Jeg var i år rusvejleder for alle de nye TVM'ere. Vi tilbragte en weekend i smukke omgivelser, hvor der blev danset og drukket en masse øl.

 Andet stop: Oktober har ikke været den sjoveste måned må jeg indrømme. Den har gjort lidt ondt i hjertet.


 Tredje stop: Jeg har tilbragt noget tid inde i Indre By. Det gør jeg mig ellers ikke så meget i. Her er det flotte Gråbrødre Torv.
Fjerde stop: Jeg er i gang med at søge praktikplads. Denne uge har stået på åbent hus, så jeg har cyklet København tyndt i disse dage. Det bliver rart med en weekend, der bare står på ansøgninger og tedrikning.
 

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr

fredag, oktober 31, 2014

BOOM BOOM



Jeg er nærsynet, og burde egentlig gå med briller fra morgen til aften. Det er dog yderst sjældent det sker, og det er simpelthen for dumt. Jeg har -1 på begge min øjne, hvis det skulle have nogen interesse. Jeg har et par briller. Men... jeg er træt af dem. Jeg har haft dem i snart 7 år - dvs. siden jeg gik i folkeskolen. Men jeg synes, at det er svært sådan lige at vælge et par briller. Men nu skal det altså snart være. Jeg vil have et par briller, som jeg har lyst til at have på hver evigt eneste dag. Uden at det skal koste det vide ud af øjnene.
Jeg kom forbi Kaibosh' butik på Frederiksberg i dag, hvor jeg fik prøvet en masse briller på. Ovenstående var dem jeg var mest glad for, jeg vænnede mig hurtigt til at se mit ansigt med dem på. Og det er altså vigtigt. Hos Kaibosh koster brillerne kun 1000 kr for glas og stel. Og så er det nogle mega flotte designs. Jeg er ret tosset med skildpaddeskjolds-mønsteret, og den gullige nuance brillerne har. Hurra for pæne briller!

Ovenstående model hedder Boom Boom, og kan købes her!

bloglovin' | instagram | facebook | tumblr